Skip navigation.
Det Bedste i Charlottekvarteret

Drømmespor - worksshoppen 28. maj

Indvielsen af de første Drømmesporsprojekter giver nu mulighed for at tage hul på en ny omgang Drømmesporsprojekter og derfor afholdt projektet ”Det Bedste i Charlottekvarteret” torsdag den 28. maj 2009 en stor idégenereringsworkshop. Her var beboerne inviteret til at komme deres idéer til hvordan Charlottekvarteret bliver et endnu bedre sted at bo.

Over 100 beboere fra Charlottekvarteret, politikere fra Høje Tåstrup kommune samt lokalavisen deltog i workshoppen. For at sætte de kreative tanker i gang startede arrangementet med, at vi alle gik en tur i kvarteret og tre inviterede skuespillere opførte improvisationsskuespil, der byggede på beboernes idéer.

Efter skuespil – og lidt mad at styrke os på, var vi klar til den kreative fase!!
Engagerede deltagere i workshoppen kom frem til 9 projektforslag, der med passion blev præsenteret i teltet, og aftenen sluttede af med en afstemning, for at finde ud af hvilke projekter der er størst opbakning til.

Beboerne besluttede, at der i Drømmesporsprojektet skal arbejdes på at etablere en forhindringsbane der både er for børn og voksne, en friluftsscene i forbindelse med bakken samt mere aktivitet på bakken, f.eks. i form af en svævebane. Derudover blev det besluttet at gøre to mødesteder bedre med etablering af grill, borde/bænke etc. Disse projekter er placeret med et projekt i Charlottegården og et i VIBO.

Drømmesporsprojekterne er baseret på inddragelse af beboerne både i planlægning og i byggefasen af projekterne. De projekter der er vedtaget er således afhængige af beboernes forsatte engagement. ..... Og der er masser du kan hjælpe med – f.eks. har drømmespor ikke et stort nok budget til at kunne gennemføre projekterne, og vi skal ud og søge om penge så Charlottekvarteret kan få de ønskede aktiviteter. 

Så har du lyst til at engagere dig et ”I endnu bedre Charlottekvarter” så kom ned og snak med os i cirkusvognen ved aktivitetshuset – vi glæder os til at se dig ☺!
 

Se billederne fra workshoppen her